Køkkennote: 'Slikasparges' er det, jeg kalder asparges, når jeg nyder at spise dem allermest – med fingrene! Undlad knække enden af dine asparges, inden du tilbereder dem. Spis dem i stedet fra toppen, indtil du når den (måske) træede bund.
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og find alle ingredienserne frem.
1. Rul pizzadejen ud til et 1 cm tykt fladbrød på et meldrysset bord. Læg den på en bageplade med bagepapir, og pensl den med lidt olie. Bag den lysebrun og gennembagt i ovnen, ca. 12 min.
2. Skyl aspargesene, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Tril dem i lidt olie, drys med salt, og bag dem i ovnen sammen med brødene i 8-10 min., til de er sprødmøre.
3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten.
4. Stil en stor tallerken i ovnen, og varm den i 2-3 min.
5. Rør imens 2 spsk. olie sammen med 1-2 spsk. eddike, og vend hvidløg, persille og cherrytomater i dressingen. Smag til med salt og peber.
6. Tag den varme tallerken ud af ovnen, og dryp med lidt olie. Bred bøf-tomatskiverne ud på tallerkenen, og top med marinerede cherrytomater. Bryd til sidst burrata henover.
Servering
Nyd tomatcarpaccio med friskbagte fladbrød og slikasparges.