Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk a la brandade med stegt skål og agurk med kærnemælk

Torskefisk a la brandade med stegt skål og agurk med kærnemælk

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør

Sådan gør du

Køkkennoter: I dag er der en hurtig version af den franske klassiker brandade på menuen. Jeg kan bedst lide denne grove, lyn-brandade helt rustik. Skæl endelig ikke kartoflerne, mos dem heller ikke for fint, og vend forsigtigt fisken i mosen.

Du har fået 2 forskellige slags agurker med i din kasse denne uge. Du kan kende madagurken, som du skal bruge i dagens opskrift, på dens grove, lidt nubrede skræl. Skrællen er bitter, og derfor anbefaler vi, at du skræller agurken, inden du skærer den ud.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. Tænd ovnen på 200 °C.

2. Skær fisken i 6-8 stykker, drys med salt, og lad dem trække i 10 min. 

3. Skyl og klargør grøntsagerne, citronen og dilden som angivet i ingredienslisten.

4. Steg både af spidskål på en stor, varm pande med olivenolie, til de er gyldne og lækre på alle sider, ca. 15 min. 

5. Sæt imens kartofler og hvidløg over i en gryde kogende, usaltet vand, og kog dem møre under låg, ca. 15 min. Lad dem trække i vandet, ca. 5 min.

6. Dup fiskestykkerne tørre, kom dem på en bageplade med bagepapir, og top dem med lidt smør. Bag dem i ovnen, til de er akkurat gennemtilberedte, ca. 6-9 min. 

7. Mos kartoflerne helt groft med et piskeris, kom 1-2 spsk. smør i, og vend ¾ af forårsløget i. 

8. Vend forsigtigt den varme fisk i den grove mos, og smag til med salt og evt. smør. 

9. Rør hakket dild i kærnemælken, og smag til med salt og peber. Anret agurkeskiverne på en tallerken, og dryp med kærnemælk.

Servering
Anret torskefisk a la brandade og stegte både af spidskål på store tallerkener, og drys med resten af forårsløget. Servér straks med citronbåde og agurkeskiver med kærnemælk til.

-