Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Kære kunde.
Vi oplever i øjeblikket ekstraordinært stor efterspørgsel på både måltidskasser og dagligvarer.
Hvis du vil sikre dig en bestemt måltidskasse til den kommende uge, anbefaler vi at bestille i god tid eller oprette en fast levering.
De bedste hilsner fra alle rødderne i Aarstiderne.

Torskefisk i kokoscreme med miso, broccoli og tomat-spinatsalat

Torskefisk i kokoscreme med miso, broccoli og tomat-spinatsalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose new zealand-spinat (100 g)
  • 1 tomat (100 g)
  • ½ bundt koriander (10 g)
  • 1 broccoli (250 g)
  • ½ dåse kokosmælk (80 ml)
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • ½ brev miso (7 g)
  • ½ lime

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør
  • peber

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til broccoli, og skyl grøntsagerne, korianderen og limen.

Tomat-spinatsalat
1. Snit spinatstilkene groft og bladene fint, men hold dem adskilt. Varm en pande op, tilsæt ½ spsk. olivenolie, og steg spinatstilkene i 2-3 min., til de er sprødmøre. Krydr med salt og peber.

2. Skær tomaten i grove tern, og hak korianderen groft. Kom tomat, koriander, spinatblade og de stegte spinatstilke i en skål, og marinér det med ½ spsk. olivenolie, 1 tsk. eddike, salt og peber.

3. Skær broccolien i buketter, og skræl stokken og skær den i skiver. Kom det hele i en gryde med kogende vand, og kog den i 2-3 min. Hæld vandet fra, og vend broccolien med 2 spsk. smør og lidt salt.

Torskefisk i kokoscreme
4. Tjek fisken for evt. ben og skæl.

5. Varm kokosmælk og ½-1 dl vand op i en kasserolle. Kom torskefisken i, og lad det simre i 3-4 min., til fisken er gennemvarm og mælkehvid. Halvér limen, og smag til med salt, miso og limesaft.

Servering
Anret fisk i kokoscreme i en dyb tallerken, og top med broccoli og tomat-spinatsalat.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen