Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk i kokosris med spidskål, lime, chili, hvidløg og koriander

Torskefisk i kokosris med spidskål, lime, chili, hvidløg og koriander

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1-2 fed hvidløg (presset)
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 spidskål (i strimler)
  • 1 chili (i tynde skiver)
  • 1 bundt koriander (stilke og blade skåret groft)
  • 1 lime (halveret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris.

2. Skyl risene i koldt vand, sæt dem over i 3-3½ dl kogende vand uden salt, og tilsæt kokosmælken. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering. De må gerne være lækkert cremede.

3. Skyl og klargør imens grøntsager, lime og koriander som angivet i ingredienslisten.

4. Pres hvidløget i en skål, og rør med 4-5 spsk. olivenolie. Lad det trække til servering.

5. Gå fisken efter for evt. ben og hinder, og dup den tør.

6. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisken på skindsiden i 4-5 min. Krydr den med salt.

7. Knug strimlet kål, chili, koriander og limesaft, og smag til.

Servering 
Anret de kogte kokosris i store skåle, top med stegt fisk og spidskålssalat med koriander, og dryp med hvidløgsolie. 

-