Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk og kokosris med spidskål, lime, chili, hvidløg og koriander

Torskefisk og kokosris med spidskål, lime, chili, hvidløg og koriander

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 spidskål (i strimler)
  • ½-1 chili (i tynde skiver)
  • 1 bundt koriander (stilke og blade skåret groft)
  • 1 lime (halveret)
  • 1-2 fed hvidløg (presset)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt

Sådan gør du

Køkkennote: Tjek, om din fisk er gennemtilberedt ved forsigtigt at trykke på den. Falder lamellerne nemt fra hinanden ved et let tryk, er den klar. Kødet skal være mælkehvidt. Husk, at fisken stadig får varme fra panden, når du slukker for blusset.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, sæt dem over i 2½ dl kogende vand uden salt, og tilsæt kokosmælken. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering. De må gerne være lækkert cremede.

3. Skyl og klargør imens grøntsager, lime, chili og koriander som angivet i ingredienslisten.

4. Gå fisken efter for evt. ben og hinder, og dup den tør.

5. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisken i 4-5 min., til den er gennemtilberedt. Krydr den med salt.

6. Knug spidskålen med chili, koriander og limesaft, og smag til med salt.

7. Rør hvidløget med 3-4 spsk. olivenolie.

Servering 
Anret kokosrisene i store skåle, top med stegt fisk og spidskålssalat med koriander, og dryp med hvidløgsolie.

-