Torskefisk med gulerodskompot, broccoli-grapesalat og syltet rødløg
Opskrift
Ingredienser
-
2 rødløg
-
1 broccoli
-
1 bæger kærnemælk
-
2 poser sesamfrø
-
1 torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
-
eddike (fx æbleeddike)
-
sukker
-
smør
Sådan gør du
Inden du går i gang: Sæt vand over til gulerødder, og skyl frugt og grønt.
Gulerødder og syltede rødløg
1. Skær gulerødderne i små chunks, og damp dem møre under låg i en gryde med lidt kogende vand i, 12-15 min.
2. Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Kog 1 dl vand, 1 dl sukker og 1 dl eddike op i en kasserolle, til sukkeret er opløst. Lad løgskiverne simre i lagen i 2-3 min. Tag gryden af varmen, og lad løget trække, til I skal spise.
Broccoli-grapesalat og ristet sesam
3. Skær broccolien i tynde flager (se køkkennote), filetér grapefrugterne, og snit radicchioen groft. Vend det sammen i en skål.
4. Rør kærnemælken med 1-2 tsk. eddike og 2-3 spsk. olivenolie, krydr med havsalt og sort peber, og vend dressingen med broccoli, radicchio og grape.
5. Rist sesamfrøene gyldne på en tør pande. Kom frøene i en lille skål.
Torskefisk og gulerodskompot
6. Gå fisken efter for evt. ben og hinder, og dup den tør. Krydr med havsalt. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie og en klat smør, og steg fisken i 5-6 min. på den side, hvor skindet har siddet.
7. Sigt vandet fra gulerødderne, og mos gulerødderne til en grov kompot med et piskeris. Smag til med havsalt og eddike.
Servering
Anret gulerodskompotten på tallerkener, læg fisken ovenpå, og anret sirligt den friske broccoli-grapesalat ved siden af. Kom syltede rødløg henover, og drys med ristede sesamfrø og friskkværnet sort peber.