Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk med gulerodskompot, broccoli-grapesalat og syltet rødløg

Torskefisk med gulerodskompot, broccoli-grapesalat og syltet rødløg

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • sukker
  • smør

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til gulerødder, og skyl frugt og grønt.

Gulerødder og syltede rødløg
1. Skær gulerødderne i små chunks, og damp dem møre under låg i en gryde med lidt kogende vand i, 12-15 min.

2. Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Kog 1 dl vand, 1 dl sukker og 1 dl eddike op i en kasserolle, til sukkeret er opløst. Lad løgskiverne simre i lagen i 2-3 min. Tag gryden af varmen, og lad løget trække, til I skal spise.

Broccoli-grapesalat og ristet sesam
3. Skær broccolien i tynde flager (se køkkennote), filetér grapefrugterne, og snit radicchioen groft. Vend det sammen i en skål.

4. Rør kærnemælken med 2-3 tsk. eddike og 3-4 spsk. olivenolie, krydr med havsalt og sort peber, og vend dressingen med broccoli, radicchio og grape.

5. Rist sesamfrøene gyldne på en tør pande. Kom frøene i en lille skål.

Torskefisk og gulerodskompot 
6. Gå fisken efter for evt. ben og hinder, og dup den tør. Krydr med havsalt. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie og en klat smør, og steg fisken i 5-6 min. på den side, hvor skindet har siddet.

7. Sigt vandet fra gulerødderne, og mos gulerødderne til en grov kompot med et piskeris. Smag til med havsalt og eddike.

Servering
Anret gulerodskompotten på tallerkener, læg fisken ovenpå, og anret sirligt den friske broccoli-grapesalat ved siden af. Kom syltede rødløg henover, og drys med ristede sesamfrø og friskkværnet sort peber.

-