Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskeruller med radise-kålsalat, kartofler og karse-yoghurt

Fiskeruller med radise-kålsalat, kartofler og karse-yoghurt

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • Alle kartoflerne (100 g)
  • 1 pakke fladfisk i fileter
  • ½ citron (i både)
  • ½ spidskål (i strimler)
  • 1 bundt radiser (i skiver)
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • ½-1 bakke karse (klippet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • sukker
  • bouillon

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. Skur eller skyl kartoflerne imens.

2. Kom kartoflerne i en gryde, og kog dem under låg i letsaltet vand, 8-10 min. Lad dem trække færdig i kogevandet, ca. 5 min.

3. Tjek fisken for evt. ben og hinder. Krydr fiskefileten med salt og peber, og rul den sammen fra halen mod hovedet. 

4. Læg fiskerullen i en sauterpande eller gryde (med tilhørende låg), og hæld vand eller bouillon i, så det dækker ca. 1 cm af fisken. Kog vandet op, og damp fisken i 8-12 min. under låg, til den deler sig i flager, når du trykker let på den med en finger. 

5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, citronen og karsen som angivet i ingredienslisten. Kom citronbådene i en skål.

6. Drys spidskålen med ¼ tsk. salt og ¼ tsk. sukker, og knug kålen godt med hænderne. Lad den falde lidt sammen, og vend den derefter med radiseskiverne.

7. Rør yoghurten med karsen og 1 tsk. olivenolie. Smag til med salt og peber.

8. Afdryp kartoflerne, og knus dem let med en gaffel.

Servering
Anret knuste kartofler i en skål, og top med radise-kålsalat og fiskerulle. Pres citronsaft over fisken, og dryp med karse-yoghurt.

-