Torskefisk i kokoscreme med miso, broccoli og tomat-spinatsalat
Opskrift
Ingredienser
-
1 broccoli (250 g – i buketter, stokken skrællet og i skiver)
-
1 pakke torskefisk i tern
-
1 dåse kokosmælk
-
1 brev miso
-
1 citron (halveret)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æbleeddike)
-
smør
Sådan gør du
Køkkennote: Vær opmærksom på, at du både har fået en grøn citron og en lime med i din kasse. Citronen er moden, selvom den er grøn, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør sydpå i øjeblikket, bliver citronen ikke gul.
De to citrusfrugter ligner hinanden til forveksling, så er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke ved at kradse lidt i skallen og dufte til den.
1. Sæt vand over til broccoli, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør alle grøntsagerne, basilikummen og citronen som angivet i ingredienslisten.
3. Varm en pande op, tilsæt ½ spsk. olivenolie, og steg spinatstilkene i 2-3 min., til de er sprødmøre. Krydr med salt og peber.
4. Kom tomater, basilikum, spinatblade og de stegte spinatstilke i en skål, og marinér det med ½ spsk. olivenolie, 1 tsk. eddike, salt og peber.
5. Kom broccoli i en gryde med kogende vand, og kog den i 2-3 min. Hæld vandet fra, og vend broccolien med 2 spsk. smør og lidt salt.
6. Tjek fisken for evt. ben og skæl.
7. Varm kokosmælk og ½-1 dl vand op i en kasserolle. Kom torskefisken i, og lad det simre i 3-4 min., til fisken er gennemvarm og mælkehvid. Smag til med salt, miso og citronsaft.
Servering
Anret fisk i kokoscreme i dybe tallerkener, og top med broccoli og tomat-spinatsalat. Dryp med ½ spsk. olivenolie pr. person.