Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel, så hvis du vil være sikker på at få en bestemt måltidskasse i næste uge, anbefaler vi at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle os i Aarstiderne

Lynstegt kylling med smørdampet grønt og mandler

Lynstegt kylling med smørdampet grønt og mandler

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 fennikel (200 g – i grove stykker)
  • 1 bundt grønkål (200 g – ribbet fra stokken og i grove stykker)
  • ½-1 squash (200 g – flækket på langs og i skiver)
  • 1 brev napoli-krydderiblanding
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • 1 pose mandler
  • 1 lime (i både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør

Sådan gør du

1. Skyl og klargør grøntsager og lime som angivet i ingredienslisten.

2. Kom ½ dl vand og 2 spsk. smør i en bredbundet gryde, og varm det op, til smørret er smeltet.

3. Kom fennikel og grønkål i gryden, læg låg på, og damp grøntsagerne i 3-4 min., til de er sprødmøre. Vend rundt i dem 1-2 gange undervejs.

4. Varm en pande godt op, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg squashen ved høj varme i 3-4 min. Drys med salt og napoli-krydderi, og tag squashen af panden.

5. Skær imens kyllingekødet i strimler.

6. Kom endnu 1 spsk. olie på den varme pande, og steg kyllingestrimlerne ved høj varme, til de er gennemstegte og gyldne på alle sider, 4-6 min. i alt. Krydr med salt og peber, og tag kyllingen af panden.

7. Rist hurtigt mandlerne i fedtet på panden, 2-3 min.

Servering
Anret dampet fennikel og grønkål på tallerkener, og top med stegt squash, kylling og ristede mandler. Dryp limesaft og fedtet fra panden over retten, og nyd.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-