Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Vietnamesiske sommerruller med stegte svampe, peanutdip og quinoa

Vietnamesiske sommerruller med stegte svampe, peanutdip og quinoa

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olie (fx raps- eller olivenolie)
  • salt
  • peber
  • sojasauce eller tamari

Sådan gør du

Køkkennoter: I dag skal du lave en frisk, let og hyggelig ret – Vietnamesiske sommerruller, som er rispapir rullet om sprøde grøntsager og stegte svampe. De mætter ganske godt, men du får alligevel lidt friskkogt quinoa til. 

Sådan laver du rispapirsrullerne: Fyld et fad (fx et tærtefad) med lunkent vand – brug gerne 1 del kogende vand til 3 dele koldt vandDyp 1 stykke rispapir ad gangen i vandet i 4-5 sek., til det er helt vådt, men stadig lidt stift. Dryp det let af på et viskestykke, og læg det på din tallerken. Læg lidt af fyldet i en stribe på midten – nu skulle papiret gerne være så gennemvædet, at det kan rulles. Fold siderne ind over fyldet, og rul så sammen. Nyd at spise dem med fingrene!

Inden du går i gang: Sæt vand over til quinoa og rispapir, gerne i en elkedel, og find 1 gryde, 1 pande samt alle ingredienserne frem til dagens opskrift.

1. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 5 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

2. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne, limefrugterne og chilierne som angivet i ingredienslisten. 

3. Anret gulerødder, agurk og kål i små bunker på et fad. Stil korianderstilkene i et lille glas. 

4. Rør peanutbutter med limesaft, chili og hvidløg i en lille skål. Spæd til med lidt koldt vand, så dippen bliver let flydende.

5. Varm lidt olie op på en pande, og steg champignonerne gyldne, 3-4 min. Krydr med salt og peber. 

6. Fyld et fad med lunkent vand til rispapir (se køkkennote).

Servering
Sæt det hele på bordet. Blødgør rispapiret, fyld det med sprødt grønt og svampe, og knus lidt korianderfrø henover. Fold sammen, dyp i peanutdip og evt. i soja eller tamari, og nyd den kogte quinoa og evt. overskydende fyld til. 

-