Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Wraps med tynde skiver af kalv, peberfrugt, majs og avocado

Wraps med tynde skiver af kalv, peberfrugt, majs og avocado

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 spidskål (snittet fint)
  • 3 bakker cherry-blommetomater (i halve)
  • 2 avocadoer (i tern)
  • 1 jalapeño-chili (i tynde skiver)
  • 1 bundt koriander (hakket fint)
  • 1 grøn peber (i strimler)
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 2 poser majs
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding (efter smag)
  • 2 lime (saften)
  • 1 pakke kalvekød i skiver
  • 2 pakker tortillas

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Jalapeño-chilien stammer oprindeligt fra Mexico og egner sig godt til mexicansk-inspireret mad. Jalapeñoer er oftest grønne, som den, du får i ugens kasse, men de kan godt have en rød kind, for jalapeñoer bliver nemlig, som alle andre pebre, røde, når de modnes. En helt moden, rød jalapeño er den, man røger, og bruger til chipotle.

Inden du går i gang: Find 2 pander samt alle ingredienserne frem.

1. Skyl og klargør alle grøntsager, avocado, jalapeño, limefrugt og koriander som angivet i ingredienslisten. Anret spidskål, tomat og avocado på et fad, og kom jalapeño og koriander i skåle til servering.

2. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt og hvidløg ved høj varme i 1-2 min. 

3. Kom majs med på panden, og steg i yderligere 1 min. Krydr med buena vista-krydderi og salt, og dryp med limesaft. 

4. Varm en ny pande op, tilsæt olie, og steg skiver af kalvekød ved høj varme i 2-3 min. i alt. Krydr med salt og evt. lidt mere buena vista-krydderi.

5. Varm imens tortillas i mikroovnen i et minuts tid. 

Servering
Anret lune tortillas på tallerkener med mørt kalvekød i skiver og stegt grønt, og top med chili og koriander. Servér fadet med sprøde grøntsager til, og saml selv ved bordet, så alle får deres wraps præcis, som de kan lide dem. 

-