Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Okonomiyaki med nudelsalat og hoisinsauce

Okonomiyaki med nudelsalat og hoisinsauce

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • havsalt og sort peber
  • ristet sesamolie
  • mel
  • mayonnaise
  • riseddike

Sådan gør du

Okonomiyaki-dej
Rør 2½ dl mel, et nip salt og 2½ dl vand sammen til en tyk dej. Rør evt. mere mel i. Skyl spidskål og ramsløg. Snit spidskålen og halvdelen af ramsløgene i tynde strimler, og læg dem til side til okonomiyakierne. 

Nudler
Kog nudlerne al dente i letsaltet vand og skyl dem efterfølgende i koldt vand. Lad dem dryppe af i en sigte. 

Nudelsalat
Skyl eller skur grøntsagerne og afdryp. Pil hvidløget og skræl agurkerne. Snit fennikel, gulerødder, glaskål og agurker i tændstiktynde stave. Du kan også snitte resten af spiskålen meget fint og bruge den i nudelsalaten.

Rør en dressing af citronsaft, 1-2 fed presset hvidløg, hoisinsauce, tamari og 3-4 spsk. olie, gerne ristet sesamolie. Vend halvdelen af dressingen med nudler samt de snittede grøntsager. Snit resten af ramsløgene fint og skær chili i tynde ringe. Anret nudelsalaten på et fad og top med ramsløg og chili.

Okonomiyaki
Vend æg, spidskål og ramsløg i dejen. Varm en pande godt op med rigeligt olie. Øs en god skefuld dej op på panden og steg pandekagerne gyldne og sprøde i 3-4 minutter på hver side. 

Fordel resten af hoisindressingen på de stegte okonomiyakier og kom evt. tynde streger mayonnaise rørt med lidt (ris)eddike på.

Servering
Servér de sprøde okonomiyakier med nudelsalat og spis med pinde.

-