Søg
Menu
Fav.
Favoritter
Ansjoser i olivenolie

Ansjoser i olivenolie

47,5 g | Muligvis verdens bedste saltede ansjoser, fra spanske Ortiz
49 kr.
Medlemspris 44,10 kr.

Om varen

Saltede ansjosfileter i økologisk olivenolie fra Conservas Ortiz, 47,5 g. 

De friskfangede ansjoser saltes og modner på tønder i minimum 6 måneder, inden de fileteres ved håndkraft, én efter én. Fileterne håndpakkes derefter i økologisk olivenolie på dåse.

Ansjoserne fra Conservas Ortiz er højtelskede blandt Aarstidernes kokke, der ikke tøver med at kalde dem de bedste i verden. Prøv dem, og vurder selv.

Anvendelse

Ansjosen er en sikker genvej til umami og velsmag i både varme og kolde retter. Et par ansjosfileter kan løfte selv den enkleste pastaret fra hverdagsmad til høj gastronomi.

Nyd dem på et stykke ristet brød med et klem citronsaft over, eller hak dem og vend dem i dressinger, marinader eller kolde saucer, som fx en klassisk caesar-dressing eller en italiensk bagna cauda-dip.

Om producenten

Conservas Ortiz er en traditionel spansk familievirksomhed, der har produceret fiskekonserves af allerhøjeste kvalitet i over 100 år.

Historien starter i 1891 i det nordlige Kastilien i Spanien, hvor Bernando Ortiz begynder at sælge tøndemodnede ansjoser og tunfisk på markeder rundt om i regionen.

I dag eksporterer familiens firma en bred vifte af produkter til hele verden, alt sammen produceret efter de traditionelle metoder, med de bedste råvarer.

Opbevaring

Dåserne er halvkonserveres, og skal opbevares mørkt og køligt, evt. i køleskabet.

Indhold

Indhold

Henter...
-