Æggekage med bacon og broccoli

Opskrift
Ingredienser
-
1 stk. Ramiro peberfrugt
-
3 spsk. olivenolie
-
300 g bacon
-
100 g løg
-
8 æg
-
½ salathoved
-
salt og peber
-
½ bdt. persille
-
1 bdt. broccoli
-
1 dl mælk
-
250 g tomat(er)
Sådan gør du
Skær bacon i tynde skiver, og steg dem ved jævn varme på en stor pande uden fedtstof, til de er gyldne. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir (køkkenrulle).
Steg først peberfrugter og løg skåret i skiver i fedt fra bacon, og tag dem op, når de er færdige efter et par minutter. De skal ”klaske” lidt sammen.
Skær tomater i skiver, og steg dem ganske hurtigt.
Slå æggene ud i en skål, hæld mælken i, og pisk det sammen med salt og peber. Tilsæt æggemassen til tomater, og tilsæt de stegte peberfrugter. Skru ned på meget svagt blus. Lad æggemassen sætte sig, læg evt. låg på panden.
Skær broccoli i buketter, og kom dem i en mellemstor gryde med 1½ dl. vand, 1 spsk. olivenolie og salt. Damp dem i 3 minutter til de er møre. Afkøl dem til de er lune, og vend dem sammen med plukket salat, finthakket persille og olivenolie. Smag til med salt og peber.