Æggekage med svampe, ramsløg og rugbrød med gedeost og marineret rødbede

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Grøntsagerne
Skær bunden af champignonerne og del dem i kvarte. Pil og halvér løg og hvidløg og snit dem i skiver. Skær de kogte kartofler i tern. Skræl og skær gulerødderne i stave. Skræl rødbederne og skær dem i små tern og hak ramsløgene groft.
Kom rå rødbedetern i en skål og krydr med 1 spsk. olivenolie, salt og peber.
Æggekage med svampe og ramsløg
Pisk æggene sammen med 1 dl vand og krydr med salt og peber. Steg champignon, løg og hvidløg på en pande med olie til det er gyldent og mørt. Tilsæt de kogte kartofler og lad dem stege med et kort øjeblik. Hæld æggene over grøntsagerne på panden. Læg et låg på panden og bag den i 12-14 minutter til massen er fast og færdigbagt. Drys æggekagen med ramsløg.
Rugbrød
Skær skiver af rugbrødet, rist det på brødristeren og top det med cremet gedeost. Kom sprød, marineret rødbede ovenpå.
Servering
Servér æggekage med svampe og ramsløg og spis den sammen med rugbrød med gedeost og marineret rødbede. Spis gulerodsstænger til.