Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Torskefisk i fad med tomatsauce, bagte grøntsager og sprød salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 broccoli
  • 2 squash
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 bæger topping (fennikel/grønkål)
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 1 bakke cherrytomater på gren
  • 1 bundt timian
  • 2 fed hvidløg
  • 2 kumquats

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æble- eller vineddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 180 °C, og skyl grøntsager, kumquats og timian.

Ovnbagt broccoli og squash
  1. Skær broccolien i lange stykker, hvor stokken sidder i forlængelse af blomsten. Flæk squashene på langs.

  1. Vend broccoli og squash med 1½ spsk. olivenolie og lidt salt, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag grøntsagerne i ovnen i ca. 15 min., til de er møre med lidt bid.

Sprød salat
  1. Læg solsikkekernerne i et lille ovnfast fad, og rist dem i ovnen i ca. 8 min. Lad dem køle af.

  1. Dryp ½ spsk. olivenolie og lidt eddike i bægeret med topping, og krydr med salt og peber. Vend godt rundt, og anret det i en skål. Drys med ristede solsikkekerner.

Ovnbagt torskefisk med tomatsauce
  1. Smør et ovnfast fad med lidt olivenolie, og læg fisken i fadet i et jævnt lag. Dryp fisken med ½ spsk. olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag fisken i ovnen i ca. 8 min.

  1. Halvér imens cherrytomaterne. Træk bladene af timianen, og hak dem let. Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i tynde skiver. Skær kumquatsene i tynde skiver, og fjern eventuelle sten.

  1. Varm en lille gryde med 1½ spsk. olie op, og sautér cherrytomater, timian og hvidløg ved middel varme i 2-3 min. Tilsæt kumquats, og lad det hele simre under låg i 3 min. Spæd evt. til med lidt vand, og smag til med salt og peber.

  1. Bred tomatsaucen ud over den færdigbagte fisk i fadet.

Servering

Servér ovnbagt torskefisk med tomatsauce, og nyd ovnbagte grøntsager og sprød salat til.

-