Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagte søde kartofler og squash med spicy quinoa og sprød salsa

Bagte søde kartofler og squash med spicy quinoa og sprød salsa

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 søde kartofler (skrællet og i skiver a 1½ cm)
  • 1 squash (i tykke skiver)
  • 1 pakke spicy quinoa
  • 1 hjertesalat (delt i bladene)
  • 1 stængel bladselleri (i tern)
  • 1 bakke cherrytomater på gren (i kvarte)
  • 1 agurk (i tern)
  • ½ grano de oro-løg (hakket)
  • ½-1 rød chili (hakket fint)
  • 1 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 bundt bredbladet persille (hakket groft)
  • ½ citron (saften heraf)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 225 °C varmluft, og sæt vand over til quinoa, gerne i en elkedel. Find alle ingredienserne frem til dagens opskrift.

1. Skyl og klargør søde kartofler og squash som angivet i ingredienslisten.

2. Vend de søde kartofler og squash med lidt olivenolie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag grøntsagerne i ovnen – også selvom den ikke er helt opvarmet endnu – i ca. 15 min., til de er møre. Krydr med salt. 

3. Kom den spicy quinoa i en skål, overhæld med kogende vand (1 del quinoa til 2 dele vand), og lad det stå i et par minutter. Afdryp godt.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, chilien, citronen og persillen som angivet i ingredienslisten. Kom hjertesalaten på et lille fad til servering.

5. Kom bladselleri, tomater, agurk, løg, chili, hvidløg og persille i en skål, tilsæt 1-2 spsk. olivenolie og 1-2 spsk. citronsaft, og bland grundigt sammen. Smag til med salt, peber og evt. mere citronsaft. 

Servering
Servér spicy quinoa med sprød salsa samt ovnbagte søde kartofler og squash. Spis de sprøde salatblade til som snackgrønt.

-