Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Bagte søde kartofler og squash med spicy quinoa og sprød salsa

Bagte søde kartofler og squash med spicy quinoa og sprød salsa

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 søde kartofler (skrællet og i skiver a 1½ cm)
  • 1 squash (i tykke skiver)
  • 2 pakker spicy quinoa
  • 1 grøn egebladsalat (skåret groft)
  • 2 stængler bladselleri (i tern)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i kvarte)
  • agurk (i tern)
  • 1 grano de oro-løg (hakket)
  • ½-1 rød chili (hakket fint)
  • 1 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 bundt bredbladet persille (hakket groft)
  • ½ citron (saften heraf)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 225 °C varmluft, og sæt vand over til quinoa, gerne i en elkedel. Find alle ingredienserne frem til dagens opskrift.

1. Skyl og klargør søde kartofler og squash som angivet i ingredienslisten.

2. Vend de søde kartofler og squash med lidt olivenolie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag grøntsagerne i ovnen – også selvom den ikke er helt opvarmet endnu – i ca. 15 min., til de er møre. Krydr med salt. 

3. Kom den spicy quinoa i en skål, overhæld med kogende vand (1 del quinoa til 2 dele vand), og lad det stå i et par minutter. Afdryp godt.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, chilien, citronen og persillen som angivet i ingredienslisten. Kom salaten på et lille fad til servering.

5. Kom bladselleri, tomater, agurk, løg, chili, hvidløg og persille i en skål, tilsæt 2-3 spsk. olivenolie og 2-3 spsk. citronsaft, og bland grundigt sammen. Smag til med salt, peber og evt. mere citronsaft. 

Servering
Servér spicy quinoa med sprød salsa, ovnbagte søde kartofler og squash samt frisk salat.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-