Bibimbap med svampe, squash, hoisinsauce og ristet tofu

Opskrift
Ingredienser
-
1 portion kogte ris
-
3-4 fed hvidløg
-
½ chili
-
1 brev hoisinsauce
-
½ pakke marineret tofu
-
1 løg
-
2 æg
Tjek at du selv har
-
vegetabilsk olie
-
Havsalt og sort peber
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader og tag risene ud af køleskabet.
Hoisinsauce
Pil 1 fed hvidløg og hak det og chilien fint. Kom hoisinsauce i en lille skål og smag til med chili og hvidløg.
Tofu
Skær tofuen i små tern og rist dem sprøde og gyldne i lidt olivenolie. Afdryp på papir.
Grønt
Skyl grøntsagerne, afdryp og hold dem adskilt. Pil løget og resten af hvidløgene, og skær dem i meget fine skiver. Læg dem til side. Skær gulerødder og squash i tændstiktynde stave, evt. på et mandolinjern. Skær svampene i kvarte og hak spinaten groft.
Ris
Sæt 2 store ovnfaste skåle i ovnen og varm dem godt op. Tag skålene ud af ovnen og pensl dem med olie, gerne sesamolie, og fordel et lag ris i skålenes bund og op ad kanterne (se tip).
Bibimbap
Sæt skålene med risene i ovnen og bag dem i 6-8 minutter, til risene er gennemvarme og sprøde i kanten.
Varm imens en wok op med lidt olie og steg grøntsagerne hver for sig. Steg først svampene gyldne og krydr med lidt hakket hvidløg, salt og peber. Fortsæt med gulerødder, så squash, dernæst løg og til sidst spinat. Krydr dem alle godt med hakket hvidløg, salt og peber.
Fordel de stegte grøntsager og tofu (stadig i små, adskilte bunker) oven på risene.
Spejlæg og servering
Steg 2 spejlæg på en pande.
Fordel hoisinsaucen over retten, top med spejlæg og server.