Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Calzone med kejserhatte, karamelliserede løg og hærvejsost

Calzone med kejserhatte, karamelliserede løg og hærvejsost

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • evt. dijonsennep

Sådan gør du

Køkkennote: Merian er en fantastisk krydderurt, som minder meget om oregano, men med lidt mere citrus-syre i smagen. Den passer godt til mellemøstlige retter, men også som en lidt luksuriøs stand-in for oregano i en pizza.

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 220 °C, og sæt vand over til bønner. Tag pizzadejene ud fra køl, og skyl grøntsagerne og krydderurterne.

Karamelliserede rødløg og tomatsauce
1. Pil rødløg og hvidløg, og skær begge dele i tynde skiver. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødløget mørt og karamelliseret ved middel varme, 5-6 min. Krydr med salt.

2. Skær imens kejserhattene i skiver, og hak merianen. Snit bladbedestænglerne fint, og snit bladene groft. Skær imens enderne af bønnerne, pluk persillen, og snit den groft.

3. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kejserhattene ved høj varme, til de har taget farve, 1-2 min. Sænk varmen, tilsæt bladbedestængler og hvidløg, og steg videre i 1-2 min.

4. Hæld cherrytomatsauce på panden med svampe, og kog op. Lad saucen simre 1-2 min., og smag til med salt og peber.

Calzone og bønnesalat
5. Rul pizzadejene ud, og fordel tomatsauce, rødløg, bladbedeblade og merian på halvdelen af pizzaernes flade.

6. Riv osten fint hen over pizzabundene, fold dem sammen på midten, og klem lukningerne godt sammen med fingrene eller en gaffel. Bag calzone-pizzaerne gyldne og sprøde i ovnen, 10-12 min.

7. Damp imens bønnerne møre under låg i lidt saltet vand i 4-5 min. Vend dem med persille, 1-2 spsk. olivenolie, 1-2 tsk. eddike, lidt salt og peber og evt. 1 tsk. dijonsennep.

Servering
Servér de rygende varme calzone-pizzaer med bønnesalaten ved siden af.

-