Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Cremet kartoffelsalat med spidskål og rejer

Cremet kartoffelsalat med spidskål og rejer

Opskrift

1 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • sennep (fx grov)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: Det er vigtigt, at du ikke steger rejerne for længe, for så bliver de seje og tørre. Varm panden op, og steg rejerne ved meget høj varme – det giver det bedste resultat. Selvom rejerne er rå, skal de blot have 1-2 minutters tilberedning. De er færdige, når deres farve skifter fra grålig til rosa.

De fine, nye kartofler er gravet op af verdens største sandkasse i Egypten. De bliver fragtet til Danmark med skib, så du kan nyde nye kartofler, mens vi venter på de danske, som først kan høstes fra omkring midten af juni.

1. Sæt vand over til kartofler og ærter, fx i en elkedel. Skur imens kartoflerne. 

2. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i 8-10 min. Sluk derefter for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i vandet, ca. 5 min.

3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne, æblet, citronen og karsen som angivet i ingredienslisten.

4. Kom æblebådene i en lille skål til servering, og dryp saften af ½ citron over.

5. Kom ærterne i en anden gryde med kogende vand, og giv dem et opkog i 2 min. Afdryp derefter ærterne godt.

6. Drys kålen med ½ tsk. salt og ½ tsk. sukker, og knug den godt med hænderne.

7. Afdryp kartoflerne godt, og halver dem.

8. Rør yoghurten med 1 tsk. sennep, og smag til med salt og peber. Vend yoghurten med de kogte kartofler og ærter samt spidskålen.

9. Varm 1 tsk. olie på en (slip let-)pande, og steg rejer og hvidløg ved god varme i et par minutter, til rejerne ændrer farve (se køkkennote).

Servering
Anret cremet kartoffelsalat med spidskål på en tallerken, og top med æble og stegte rejer. Drys karse over retten, og nyd smagen af sommer.

-