Daal med aubergine og varme krydderier og raita
Opskrift
Ingredienser
-
1 løg
-
3-4 fed hvidløg
-
300 g røde linser
-
1 spsk. stødt spidskommen
-
2 tsk. tørret koriander
-
½ kanelstang
-
1 flaske mosede tomater
-
250 g cherrytomater
-
½ agurk
-
2 dl yoghurt naturel
-
1 lime
Tjek at du selv har
-
Havsalt og sort peber
Sådan gør du
Daal
Pil løg og hvidløg, skær løget i skiver og hak hvidløgsfeddene fint. Skær auberginen i tern og hak chilien fint.
Varm lidt olie i en gryde og sauter løget, uden at det tager farve. Tilsæt hvidløg, auberginetern og lidt chili (gem lidt til raitaen). Steg i et par minutter og tilsæt så de røde linser, krydderier og mosede tomater.
Lad daalen småsimre i 20-25 minutter, til aubergine og linser er møre – spæd evt. med lidt vand undervejs.
Raita
Lav imens raitaen. Skær tomater og agurker i meget små tern og vend dem med yoghurten. Smag til med salt, peber, chili og evt. spidskommen.
Servering
Smag daalen til med salt, peber, limesaft og chili og server den rygende varm i skåle. Drys med koriander og anret limebåde og raita ved siden af.