Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Falafler med couscous, avocado, radise og tahindressing

Falafler med couscous, avocado, radise og tahindressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 avocado (udstenet og i tern)
  • 1 pose couscous
  • 1 pose hampefrø
  • 1-2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 brev tahin
  • ½ citron
  • 1 bæger falafelfars
  • 1 løg (i fine tern)
  • Halvdelen af bøftomaterne (i tern)
  • 1 bundt radiser (i meget tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • ½-1 chili (i tynde ringe)
  • ½-1 bundt mynte (plukket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • smagsneutral olie
  • havsalt
  • sort peber
  • tamari eller soja

Sådan gør du

Køkkennote: Falafler er en sand klassiker i det veganske og vegetariske køkken. I bægeret med falafelfars er der allerede en krydderiblanding. Hold dig alligevel endelig ikke tilbage med at fyre op for dine egne krydderier. Kan du lide det spicy, så tilsæt evt. tørret chili. Du kan også tilsætte lidt bombay-krydderi eller marrakech-krydderi, hvis du har en rest liggende fra tidligere måltidskasser.

1. Sæt vand over til couscous, gerne i en elkedel. 

2. Skyl og klargør grøntsager, citron, avocado, chili og mynte som angivet i ingredienslisten. Kom avocadoternene i en lille skål til servering.

3. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 4 dl kogende vand, salt og 1½ spsk. olivenolie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

4. Rør imens en dressing af hampefrø, hvidløg, tahin og citronsaft. Justér dressingen med koldt vand og evt. lidt tamari eller soja.

5. Varm lidt olie op på en pande. Form falafelfarsen til små falafler, og steg dem i 4-5 min. på hver side, til de er gyldne og gennemtilberedte.

6. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt. Vend den med løg, bøftomat, radise, chili og mynte, og smag til med salt og peber.

Servering
Nyd de varme og sprøde falafler med couscoussalat. Top med avocadotern, og dryp med tahindressing med hampefrø.

-