Forårsruller med oksekød, sprøde grøntsager og nudelsalat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
½ bundt ramsløg
-
1 flaske soja
-
2 spsk mel
-
Havsalt og sort peber
-
2-3 løg
-
Soja og olie
-
1 bundt lilla broccoliskud
-
½ citron
-
1 pakke brune risnudler
-
2 spsk vand
-
Lidt piri piri sauce
-
1 bakke champignon
-
1 pakke forårsrulledej
-
1 pakke hakket oksekød
-
Evt. hvidløg, chili og sesamfrø
Sådan gør du
KokkeKassen
Uge 0512 - dag 1
Uge 1512 - dag 2
Skyl grøntsagerne og pil løg. Snit løg i tynde skiver og hak evt. hvidløg og chili fint. Rens champignons, kasser roddelen og skær svampene i tynde skiver.
Forårsruller
Varm lidt olie op i en gryde og steg det hakkede kød gyldent. Tilsæt løg, evt. hvidløg og chili samt champignons. Steg dem gyldne og møre. Krydr med soja og fint snittet ramsløg.
Rør vand og mel sammen til klister.(se tip på bagsiden)
Kom fyldet i en sigte (hvis det er for vådt opløser det forårsrulledejen) og lad det dryppe af.
Rør en dressing til nudelsalaten af 3-4 spsk soya, citronsaft og evt. knust hvidløg, lidt chili og 4-5 spsk olie, gerne sesam.
Fyld forårsruller (se tip) med kød og grønt. Steg forårsrullerne på alle sider i olie på en middelvarm pande. Lav samtidig nudelsalaten.
Nudelsalat
Varm en stor pande eller wok op, kom lidt olie på og steg broccoliskud ganske kort, 2-3 minutter, tilsæt 2-3 spsk soja og damp dem kort.
Kog 1,5 l vand op, gerne i en elkedel, og kom det i en gryde.
Tilsæt nudlerne og kog dem al dente. Afkøl let under den kolde hane og afdryp.
Vend de lune nudler med stegte broccoliskud og dressingen. Drys evt. med sesamfrø.
Server sprøde forårsruller med nudelsalaten og ekstra soja.
Velbekomme.
Tip:
Du kan også pensle forårsrullerne med olie og bage dem i ovnen –de bliver fint sprøde og så sparer du lidt på fedtet.