Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra FlexitarKassen: Pasta puttanesca med tomat, østershatte og kapers i havsalt

Fra FlexitarKassen: Pasta puttanesca med tomat, østershatte og kapers i havsalt

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 fed hvidløg (most eller presset)
  • ½ bundt vild timian
  • 1 bakke østershatte (delt med fingrene)
  • 1 aubergine (i tern)
  • 1 squash (i tern)
  • 1 pose pasta penne
  • Alle de sorte perlebøftomater (i tern)
  • ½-1 glas kapers i havsalt

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Læg kapersene i lidt koldt vand inden brug for at trække en smule af saltet ud. Jeg synes, at et par minutter er nok, men smag på dem, og se, hvad du synes.

1. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsager og timian som angivet i ingredienslisten, og klargør kapersene som beskrevet i køkkennoten.

3. Varm en gryde eller en dyb pande op, tilsæt olie, og steg hvidløg, timiankviste, østershatte, aubergine og squash, 8-10 min.

4. Kom imens pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den næsten al dente, ca. 8 min.

5. Tilsæt tomattern, halvdelen af kapersene og ½ dl kogevand fra pastaen til grøntsagerne, kog op, og lad det simre i 8-10 min.

6. Dræn vandet fra pastaen.

7. Vend den kogte pasta i saucen, og lad det simre videre i et par minutter. Smag til med peber og evt. ekstra kapers. Smag dig frem, da dine kapers er meget salte.

Servering
Anret pasta alla puttanesca i dybe tallerkener, og nyd straks.

-