Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fra KvikKassen: Cowgirl bowl med krydret kød, kål, søde kartofler og majs

Fra KvikKassen: Cowgirl bowl med krydret kød, kål, søde kartofler og majs

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 rødløg (i slanke både)
  • 1 lime (i både)
  • ½ rødkål (snittet fint)
  • 2 søde kartofler (skrubbet og i tern)
  • 1-2 fed hvidløg (presset eller hakket fint)
  • 2 squash (i tern)
  • 1 pose bulgur
  • 1 pakke hakket svin og okse
  • 2 poser majs
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sukker
  • eddike (fx hvidvinseddike)

Sådan gør du

1. Pil rødløget, og skær det i slanke både.

2. Kom ¾ dl vand, ¾ dl sukker og ¾ dl eddike i en gryde, og kog op, indtil sukkeret er smeltet. Kom rødløgsbådene i, og lad dem simre i 2-4 min. Sluk for varmen, og lad løget trække i lagen indtil servering.

3. Sæt vand over til bulgur, fx i en elkedel.

4. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Kom limebåde og rødkål i skåle til servering.

5. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg de søde kartoffeltern med hvidløg i 3-4 min. Kom squashternene ved, og steg i yderligere 3-4 min. Krydr med salt.

6. Kom bulguren i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog bulguren under låg i 7 min., og lad den trække under låg i et par minutter.

7. Varm en ny pande op, tilsæt olie, og steg kødet, til det er gyldent og gennemstegt, 6-8 min. 

8. Kom majs og buena vista-krydderi på panden, og steg det med kort. Smag til med salt og evt. mere krydderi – kød og majs skal være godt krydret!

Servering
Anret bulgur i skåle eller dybe tallerkener, og top med krydret kød, majs, søde kartofler, squash og rødkål. Servér med syltede rødløg og limebåde.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her