Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grillet polenta med kikærte-tomatsauce og sprød salat

Grillet polenta med kikærte-tomatsauce og sprød salat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bakke rucola
  • 1 løg (halveret og i tynde skiver)
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½ pose gulerødder (i små tern)
  • 1 portion kikærter (kogt på dag 2 – afdryppet)
  • 1 karton hakkede tomater
  • 1 pakke polenta (i 1 cm tykke skiver)
  • ½ salat (delt i mundrette stykker)
  • ½ bakke cherry-blommetomater (halveret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

Køkkennoter: Kikærtesaucen må gerne været tæt, men den skal også være saftig nok til at være dejlig som sauce til den grillede polenta. Så hvis der er brug for at tilsætte lidt mere væske end ½-1 dl vand, så gør endelig det.

Jeg elsker kikærter – de er lige så hjemmevante i det mellemøstlige køkken, som de er i det italienske eller franske. Og så er de en nem og lækker måde at få den essentielle protein listet ind i retter, der ellers kan mangle lidt på den front.

1. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom rucolaen i en skål til servering.

2. Varm en gryde op, tilsæt olivenolie, og sauter løg, hvidløg og gulerødder i 3-4 minutter, til løgene er glasklare.

3. Afdryp imens kikærterne.

4. Tilsæt afdryppede kikærter, hakkede tomater og ½-1 dl vand til gryden, og kog saucen op. Lad saucen simre tæt i 5-10 minutter. Smag til med salt.

5. Varm imens en grillpande godt op, og skær polentaen i 1 cm tykke skiver.

6. Pensl polentaskiverne med olie, og grill dem i 2-3 minutter på hver side, til de har fået flotte mørke striber og er gennemvarme. Krydr med salt og sort peber.

7. Lav en dressing af 4 spsk. olivenolie og 2 spsk. eddike, og krydr med salt og sort peber.

8. Vend salatstykkerne og tomaterne sammen med dressingen i en skål.

Servering
Anret grillet polenta på tallerkener, og top med tomatsauce og rucola. Server sprød salat til.

-