Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Couscous med kikærter, squash, gulerødder og agurkesalat

Couscous med kikærter, squash, gulerødder og agurkesalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 brev grøntsagsbouillon
  • 2 breve bali-krydderiblanding
  • 4 bagekartofler (skrællet og i både)
  • 2 squash (i tykke skiver)
  • ⅓ af gulerødderne (i stykker a 3 cm)
  • 1 rødløg (i 2 cm tykke både)
  • 1 spidskål (delt i 4 gennem roden)
  • 2 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 pakke kogte kikærter
  • 2 poser couscous
  • 2 agurker (i skiver)
  • 1 citron (halveret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du lave den marokkanske gryderet couscous i vegetarisk udgave. Selve retten kaldes – måske ikke helt logisk – for couscous, og serveres samtidig med de små hvedegryn, der også er kendt som couscous. Gryderetten består af grøntsager kogt i en krydret bouillon, en rigtig smovseret, hvor grøntsagerne skal være møre, så de kan spises med en ske. Hvis du kan lide stærkt tilbehør, kan du servere den marokkanske chilisauce harissa eller sambal oelek til. 

Inden du går i gang: Sæt vand over til couscous og bouillon, gerne i en elkedel. Find en stor gryde og alle ingredienserne frem til dagens opskrift.

1. Rør 1 brev grøntsagsbouillon ud i en gryde med 2 liter kogende vand, og tilsæt bali-krydderi og ½ tsk. salt.

2. Skyl og klargør imens bagekartofler, squash, gulerødder, rødløg, spidskål og hvidløg som angivet i ingredienslisten. Tag ¼ af rødløget fra til salat.

3. Kom de klargjorte grøntsager i gryden med bouillon, og kog dem møre i 10-15 min. Tilsæt kikærter de sidste 5 min. af kogetiden, og lad dem varme med. 

4. Kom imens couscousgrynene i en skål, og tilsæt 8 dl kogende vand, salt og 2½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

5. Skyl agurkerne, og skær dem i skiver. Halvér citronen, og hak rødløgsbådene, du tog fra til salat.

6. Rør 4 spsk. olie med 4 spsk. citronsaft i en salatskål. Vend agurk og løg i dressingen, og smag til med salt og peber.

Servering
Servér couscousgrynene i dybe tallerkener, og top med kogte grøntsager og kikærter. Hæld så meget af bouillonen henover, som du har lyst til, og nyd gerne retten med en ske. Servér agurkesalaten på en lille tallerken ved siden af, og nyd.

-