Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.
Vi har virkelig høj efterspørgsel på måltidskasser i øjeblikket og derfor også tidligere deadlines for bestilling og ændring af leveringer. For leveringer til d. 13.-15. april er der allerede deadline på fredag d. 10. april kl. 23.00.

Der er ved at være udsolgt af mange af vores måltidskasser til den kommende uge, men du kan fortsat bestille bl.a. KvikKassen Uden Fisk, PescetarKassen og VerdensKassen.

Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 7026 0066.

Bemærk: Aarstiderne A/S tilbagekalder produktet Kyllingenuggets 200 g., da leverandøren, Biofino, ikke har anført på varedeklarationen, at produktet indeholder æg. Læs meddelelsen.

Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.

Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Couscous med kikærter, squash, gulerødder og agurkesalat

Couscous med kikærter, squash, gulerødder og agurkesalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ brev grøntsagsbouillon
  • ½-1 brev marrakech-krydderiblanding
  • 1 bagekartoffel (skrællet og i både)
  • 1 squash (i tykke skiver)
  • ⅓ af gulerødderne (i stykker a 3 cm)
  • 1 rødløg (i 2 cm tykke både)
  • ½ spidskål (delt i 4 gennem roden)
  • 1 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 pakke kogte kikærter
  • 1 pose couscous
  • 1 agurk (i skiver)
  • 1 citron (halveret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du lave den marokkanske gryderet couscous i vegetarisk udgave. Selve retten kaldes – måske ikke helt logisk – for couscous, og serveres samtidig med de små hvedegryn, der også er kendt som couscous. Gryderetten består af grøntsager kogt i en krydret bouillon, en rigtig smovseret, hvor grøntsagerne skal være møre, så de kan spises med en ske. Hvis du kan lide stærkt tilbehør, kan du servere den marokkanske chilisauce harissa eller sambal oelek til. 

Inden du går i gang: Sæt vand over til couscous og bouillon, gerne i en elkedel. Find en stor gryde og alle ingredienserne frem til dagens opskrift.

1. Rør ½ brev grøntsagsbouillon ud i en gryde med 1 liter kogende vand, og tilsæt marrakech-krydderi og ½ tsk. salt.

2. Skyl og klargør imens bagekartoffel, squash, gulerødder, rødløg, spidskål og hvidløg som angivet i ingredienslisten. Tag ¼ af rødløget fra til salat.

3. Kom de klargjorte grøntsager i gryden med bouillon, og kog dem møre i 10-15 min. Tilsæt kikærter de sidste 5 min. af kogetiden, og lad dem varme med. 

4. Kom imens couscousgrynene i en skål, og tilsæt 2 dl kogende vand, salt og ½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min. 

5. Skyl agurken, og skær den i skiver. Halvér citronen, og hak rødløgsbådene, du tog fra til salat.

6. Rør 2 spsk. olie med 2 spsk. citronsaft i en salatskål. Vend agurk og løg i dressingen, og smag til med salt og peber.

Servering
Anret couscousgrynene i en dyb tallerken, og top med kogte grøntsager og kikærter. Hæld så meget af bouillonen henover, som du har lyst til, og nyd gerne retten med en ske. Anret agurkesalaten på en lille tallerken ved siden af, og nyd.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-