Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.
Grundet den ekstraordinære efterspørgsel, har vi tidligere deadlines for bestilling end vi plejer. Alle bestillinger leveres som planlagt.
Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 7026 0066.
Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.
Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Couscous med kikærter, squash, gulerødder og agurkesalat

Couscous med kikærter, squash, gulerødder og agurkesalat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 brev grøntsagsbouillon
  • 2 breve bali-krydderiblanding
  • 4 bagekartofler (skrællet og i både)
  • 2 squash (i tykke skiver)
  • ⅓ af gulerødderne (i stykker a 3 cm)
  • 1 rødløg (i 2 cm tykke både)
  • 1 spidskål (delt i 4 gennem roden)
  • 2 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 pakke kogte kikærter
  • 2 poser couscous
  • 1 agurk (i skiver)
  • 1 citron (halveret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du lave den marokkanske gryderet couscous i vegetarisk udgave. Selve retten kaldes – måske ikke helt logisk – for couscous, og serveres samtidig med de små hvedegryn, der også er kendt som couscous. Gryderetten består af grøntsager kogt i en krydret bouillon, en rigtig smovseret, hvor grøntsagerne skal være møre, så de kan spises med en ske. Hvis du kan lide stærkt tilbehør, kan du servere den marokkanske chilisauce harissa eller sambal oelek til. 

Inden du går i gang: Sæt vand over til couscous og bouillon, gerne i en elkedel. Find en stor gryde og alle ingredienserne frem til dagens opskrift.

1. Rør 1 brev grøntsagsbouillon ud i en gryde med 2 liter kogende vand, og tilsæt bali-krydderi og ½ tsk. salt.

2. Skyl og klargør imens bagekartofler, squash, gulerødder, rødløg, spidskål og hvidløg som angivet i ingredienslisten. Tag ¼ af rødløget fra til salat.

3. Kom de klargjorte grøntsager i gryden med bouillon, og kog dem møre i 10-15 min. Tilsæt kikærter de sidste 5 min. af kogetiden, og lad dem varme med. 

4. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 5½ dl kogende vand, salt og 2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

5. Skyl agurken, og skær den i skiver. Halvér citronen, og hak rødløgsbådene, du tog fra til salat.

6. Rør 2 spsk. olie med 2 spsk. citronsaft i en salatskål. Vend agurk og løg i dressingen, og smag til med salt og peber.

Servering
Servér couscousgrynene i dybe tallerkener, og top med kogte grøntsager og kikærter. Hæld så meget af bouillonen henover, som du har lyst til, og nyd gerne retten med en ske. Servér agurkesalaten på en lille tallerken ved siden af, og nyd.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-