0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kalkun i miso-marinade og couscoussalat med peberfrugt og persille

Kalkun i miso-marinade og couscoussalat med peberfrugt og persille

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 agurk (i fine tern)
  • 1 pose couscous
  • 2 røde peberfrugter (i fine tern)
  • 1 løg (hakket fint)
  • ½-1 chili (i tynde skiver)
  • 1 bundt bredbladet persille (stilkene snittet fint, bladene hakket groft)
  • 1 lime (halveret)
  • 1 pakke kalkun i tern
  • 2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 2 breve brun miso

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • havsalt
  • eddike (fx æbleeddike)
  • soja eller tamari
  • sukker eller honning

Sådan gør du

Køkkennoter: Miso er en smagsbombe fremstillet af sojabønner, som fermenteres med en helt bestemt bakteriekultur, der hedder koji. Miso stammer fra Japan, hvor den – i forskellige udgaver – er blevet produceret i årtusinder. Som mange andre fermenterede produkter indeholder miso mælkesyre, som helt naturligt får munden til at løbe i vand.

Hvis du har lyst til en lidt mere spicy marinade, kan du røre lidt knust spidskommen i. Skulle du ligge inde med en rest af en af Aarstidernes krydderiblandinger, fx Marrakech eller Istanbul, kan du også tilsætte lidt af det.

1. Sæt vand over til couscous, fx i en elkedel.

2. Skyl agurken, og skær den i fine tern. Drys agurketernene med lidt salt, og lad dem trække i en sigte.

3. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 5½ dl kogende vand, et nip salt og 2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

4. Skyl og klargør resten af grøntsagerne, persillen og limen som angivet i ingredienslisten.

5. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt. Vend couscoussen med peberfrugt, løg, chili, persille og de letsaltede agurketern. Smag coscoussalaten til med olivenolie, lidt limesaft og salt.

6. Varm en grill- eller stegepande op, til den er rygende varm. Pensl kalkunternene med olivenolie (eller kom lidt olie direkte på panden), og steg dem i 3-4 min. i alt, til de er flot gyldne.

7. Rør imens en marinade i en stor skål af hvidløget, misoen, 3 spsk. soja eller tamari, 2 spsk. eddike, 1 tsk. sukker eller honning og evt. lidt tørrede krydderier (se køkkennote).

8. Vend den varme kalkun med den spicy marinade i skålen.

Servering
Server den grillede kalkun i miso-marinade med den friske couscoussalat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her