Kalkun i Aarstidernes karry og kokos med ris*

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
1 dåse kokosmælk
-
2 tsk. olivenolie
-
1 bæger brune jasminris
-
1 bæger Aarstidernes Karrymix
-
1 porre
-
½ pose snackgulerødder
-
½ brev sojasauce
-
1 pakke kalkun i tern
-
1 blomkål
-
1 bakke thai- basilikum
-
2 fed hvidløg
Sådan gør du
Livretter 2 pers/3 dage
Uge 4812 - Dag 2
Ris
Skyl risene i koldt vand og kom dem i 6 dl kogende vand. Kog i ca. 30 minutter, smag til med salt og lad dem trække under låg i 5-10 minutter.
Grøntsager
Rens porre og pil hvidløg. Skær hvidløget i tynde skiver og porren i ringe. Skur gulerødder og skyl blomkål. Skær gulerødderne i tynde skiver og del blomkål i buketter. Skyl og afdryp thai-basilikum.
Kalkun
Dup kalkuntern med papir og drys med salt. Sæt en dyb pande eller jerngryde over ilden og steg dem gyldne i 1 tsk. olie, ca. 2 minutter på hver side. Krydr med sort peber. Tag dem op af gryden og hold dem lune.
Karry
Sautér porre, hvidløg, gulerødder og blomkål et minuts tid i den dybe pande i 1 tsk. olie og drys karrymix på. Tilsæt kokosmælk og 1 dl vand og kog igennem. Smag til med soja, salt og peber, tilsæt kalkun og varm igennem.
Servering
Servér med kogte ris og lidt soja at dryppe på og thai-basilikum på toppen.
OBS: Der er ris nok til fx en rissalat dagen efter. Retten er beregnet med 200 g kogte ris pr. person.
Pr. person: Energi 3169 kJ/754 kcal
Energifordeling: fedt 31 %, kulhydrat 48 %, protein 21 %
Fedt 26 g, kulhydrat fra andet end grøntsager 64 g