Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Klassisk pickles

Klassisk pickles

Opskrift

Ingredienser

  • 200 g blomkål
  • 150 g gulerødder
  • 1 agurk
  • 35 g skalotteløg
  • 15 g peberrod
  • 2 tsk. karry
  • 2 tsk. sennepspulver
  • 2 tsk. gurkemeje
  • dl vand
  • 20 g groft havsalt
  • 1 kålblad (fx hvidkål eller spidskål)
  • UDSTYR
  • 1-liters patentglas
  • Rivejern
  • Kniv
  • Køkkenvægt

Sådan gør du

Start med at skylle alle grøntsagerne grundigt. 

Skær blomkålen i små buketter. Skræl gulerødderne, og skær dem i små terninger. Skær agurken i terninger af samme størrelse som gulerødderne. Hak skalotteløget fint. 

Riv peberroden fint. Rør peberrod, karry, gurkemeje, sennepspulver, vand og salt sammen i en stor skål, til saltet er opløst. 

Vend grøntsagerne meget grundigt i krydderiblandingen. Lad dem stå i 5 minutter. Kram grøntsagerne i et par minutter, så de bliver bløde og falder let sammen. 

Læg grøntsagerne i et patentglas. Tryk dem godt sammen, så der ikke er luftbobler imellem grøntsagerne. 

Skyl kålbladet, og fold det, så det passer til patentglassets bredde. Læg det omhyggeligt ned over grøntsagerne, og pres det ned under saften, så kålbladet ligger som et beskyttende låg.  

Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.  

Lad grøntsagerne fermentere i ca. 30 dage, ideelt set ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere, kan det gå langsommere 

Glasset skal i starten åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt. 

Smag på grøntsagerne efter ca. 14  dage. De skal smage syrligt salte. Hvis de ikke er syrlige nok, så lad dem fortsætte med at fermentere. Smag på dem løbende indtil den 30. dag, hvor de bør være klar. 

Stil din fermenterede pickles på køl. Den er nu spiseklar!

Idékassen
-