Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.
Grundet den ekstraordinære efterspørgsel, har vi tidligere deadlines for bestilling end vi plejer. Alle bestillinger leveres som planlagt.
Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 7026 0066.
Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.
Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Fra VerdensKassen: Kylling a la tikka med mynteraita og fladbrød

Fra VerdensKassen: Kylling a la tikka med mynteraita og fladbrød

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pizzadej
  • 1 blomkål (i mundrette buketter)
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • ½-1 brev tikka masala-pasta
  • Halvdelen af tomaterne (i tern)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pose new zealand-spinat (stilke og blade hakket groft)
  • 1 bæger yoghurt
  • 1 bundt mynte (hakket fint)
  • 1 citron (i både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Raita er en indisk yoghurt-dip. I denne uge laver vi den med mynte, men den kan også laves med fx frisk koriander og spidskommen – og mens nogle synes, at hvidløg er bandlyst i raita, er vi andre, som godt kan lide det. Raita kan også tilsættes hakket chili, tomater og lidt limesaft. Med andre ord, raita kan varieres og tilsmages, præcis som du føler for.

1. Tag pizzadejen ud af køleskabet, så den ikke er helt kold, når du skal bruge den.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, mynten og citronen som angivet i ingredienslisten. 

3. Varm en bredbundet gryde eller sauteuse op, og steg blomkålen stille og roligt i lidt olivenolie og en skefuld smør, 5-6 min., eller til den begynder at blive mør.

4. Skær imens kyllingen i strimler.

5. Skru op for varmen på gryden, kom kyllingen i med blomkålen, og steg videre ved hård varme i 2-3 min., til kyllingen begynder at tage farve. Krydr med tikka-pasta.

6. Kom tomaterne og kokosmælken i gryden. Lad retten simre i 10-20 min. Tilsæt evt. lidt vand undervejs, hvis den er ved at koge tør, og smag til med salt og evt. lidt smør.

7. Del pizzadejen i 2 stykker. Rul eller tryk dem til tykke fladbrød, gnid dem med olivenolie, og grill dem på en meget varm (grill-)pande i 2-3 min. på hver side. 

8. Vend spinaten i din tikka-gryde, når der er 2-3 min. tilbage af kogetiden, og lad den falde sammen i den varme ret. Smag retten til en sidste gang inden servering.  

9. Rør yoghurten med mynte, salt og lidt citronsaft til en raita.

Servering
Top kylling a la tikka med mynteraita, og servér lune fladbrød og citronbåde til. 

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-