Kylling med kartofler og wokket kinakål med miso dressing

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 brev miso
-
Evt soja
-
olivenolie
-
Ca. 250 g rød peberfrugt
-
1 kg kartofler
-
Havsalt og sort peber
-
100 g løg
-
½ kinakål
-
1 bakke champignon
-
1/3 glas kapers
-
1 kylling
Sådan gør du
KokkeKassen
Uge 4411 - dag 2
Tænd ovnen på 200 grader.
Tag kyllingen ud af pakken og krydr med havsalt og sort peber. Vask kartoflerne og skær dem i både. Steg kyllingen og kartoflerne i ovnen til kyllingen er gennemstegt – ca 60-70 minutter.
Skyl kålen og skær den i strimler. Skær peberfugt i strimler og rens champignonerne og del dem i kvarte. Skær løget i fine både og rør misoen op i lidt vand.
Varm en wok eller en stor fladbundet gryde op og steg champignonerne og de røde pebre i 3 minutter i lidt olivenolie eller sesamolie. Tilsæt kinakålen og løgene og steg videre i 2 minutter. Kog wokken eller gryden af med misoen og tilsmag kålen med saltede kapers, mynteblade og evt lidt soja.
Skær kyllingelårene af kyllingen og gem dem – de er til Paellaen dag 3.
Del brystet og vingerne i mindre stykker, men servér det på benene og servér den med de sprøde kartofler og den wokkede kinakål.