Kylling med mos og æblesalat

Opskrift
Ingredienser
-
3 stk kyllingebryst el. overlår
-
1 kg bagekartofler
-
½ stk agurk
-
Evt. 2 spsk soja
-
2 spsk olivenolie
-
evt. 1 kvist timian
-
½ bdt bredbladet persille
-
1 stk grøn citron
-
2 stk løg
-
2 stk æble
-
½ stk knoldselleri
-
salt og peber
-
Evt. lidt laurbær
-
Evt. 1-2 dl mælk
-
3 fed hvidløg
Sådan gør du
3 livretter til 4 personer Uge 40 Brun kyllingestykkerne på alle sider i en stegegryde i lidt olie, sammen med 1 grofthakket løg. Tilsæt 1 spsk. hvedemel og rør lidt imens det bager af i varmen. Tilsæt lidt vand ad gangen under omrøring, i alt ca.1 liter vand. Tilsæt 2 hvidløgsfed, evt. laurbær og timian og skal af citronen, persillestilke samt salt og peber. Læg låg på og braiser kyllingen, ved middel-svag varme, ca. 40 minutter. Skræl kartoflerne og selleri, del dem i passende stykker kog dem i rigeligt vand uden salt. Lav en salat af æbletern med skræl, agurketern og 1 finthakket løg samt hakket bredbladet persille. Vend med en dressing af hvidløg, evt. soja og lidt olie samt salt og peber. Hæld vandet fra kartofler og selleri (gem lidt af kogevandet til mosen). Damp dem tørre, tilsæt evt. lidt mælk (ellers kogevand), rigeligt kværnet peber, 3 spsk. olie. Til sidst krydres med salt. Sigt sovsen fra kyllingen og server det hele.