Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Kylling med ovnstegte kartofler, coleslaw og agurkesalat med karse

Kylling med ovnstegte kartofler, coleslaw og agurkesalat med karse

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (i halve)
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • 1 agurk (i tynde skiver)
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • ½-1 fed hvidløg (revet)
  • ½ pose gulerødder (skuret og revet groft)
  • ½ spidskål (snittet fint)
  • 1 bakke karse (klippet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Agurkesalat er skønt, og det er supernemt at lave. Denne uges agurkesalat er toppet med karse for at give den en lidt anderledes, men stadig skøn smag.

1. Tænd ovnen på 220 °C.

2. Skyl kartoflerne, og halvér dem. Kom dem på en bageplade med bagepapir, vend dem med olie, og krydr med salt og peber.

3. Læg kyllingen ved siden af kartoflerne, og vend den med olie, salt og peber. Bag det hele i den varme ovn i ca. 25 min., til kyllingen er gennemtilberedt, og kartoflerne er gyldne og møre.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og karsen som angivet i ingredienslisten.

5. Kom ½ dl eddike og 2-3 spsk. sukker i en rummelig skål, og krydr med salt og peber. Vend agurkeskiverne med marinaden, og lad det trække til spisetid.

6. Rør yoghurten med hvidløg, ½-1 tsk. sukker og 2-3 spsk. eddike i en stor skål. Vend gulerødderne og kålen med dressingen, og smag til med salt og evt. mere eddike.

7. Drys karse over agurkesalaten.

Servering
Servér ovnstegt kylling med kartofler og coleslaw. Nyd agurkesalat med karse til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-