Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingeoverlår med couscoussalat, avocado, jordnødder og tzatziki

Kyllingeoverlår med couscoussalat, avocado, jordnødder og tzatziki

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 løg (i både)
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • 1 pose couscous
  • 1 pose jordnødder
  • 1 avocado (udstenet og i fileter)
  • 1 bæger skåret grønt (peberfrugt, bladselleri, agurk og persille)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1-2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 bundt radiser (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • ½-1 rød chili (i tynde ringe)
  • 1 bundt mynte (plukket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til couscous.

2. Skær løget i både. 

3. Læg kyllingeoverlåret og løgbådene på en bageplade med bagepapir eller i et ovnfast fad, og vend det med olivenolie, salt og peber. Steg kyllingeoverlår og løg i ovnen i 20-25 min., til kyllingen er gennemstegt. 

4. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 2 dl kogende vand, salt og ½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

5. Rist jordnødderne på en tør, varm pande i et par minutter, til de er gyldne.

6. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og avocadoen som angivet i ingredienslisten. Kom avocado i en lille skål.

7. Vend bægeret med skåret grønt med yoghurten. Smag til med lidt eddike, salt, peber og en smule hvidløg.

8. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt. Vend couscous med 1-2 spsk. olivenolie, radise, chili og mynte, og krydr med salt.

Servering
Nyd ovnstegt kyllingeoverlår med couscoussalat, tzatziki, ristede jordnødder og avocado.

-