0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Lam med stegt squash, aubergine og za'atar-kartofler

Lam med stegt squash, aubergine og za'atar-kartofler

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion kogte kartofler (halveret)
  • 1 brev za'atar (efter smag)
  • 1 aubergine (i tern a ca. 2 x 2 cm)
  • 1 squash (i tern a ca. 2 x 2 cm)
  • 1 løg (i slanke både)
  • 1-2 fed hvidløg (presset)
  • 1 karton hakkede tomater
  • 1 pakke lammekød med urter
  • Resten af tomaterne (i tern)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • peber
  • spidskommen

Sådan gør du

Køkkennote: Navnet za'atar dækker over flere slags, typisk grønne, krydderiblandinger med rødder i mellemøsten. Vores za'atar består af merian, timian, oregano, salt, sesamfrø og sumak. Smagen er en god af blanding af salt, surt, en anelse nøddet, samt tørt og krydret fra timianen.

1. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

2. Halver de kogte kartofler, og steg dem gyldne og læke i olie på en varm pande i 8-10 min. Krydr med salt og za'atar-krydderi efter smag.

3. Varm imens lidt olie op på en anden stor pande, og steg aubergineternene i 3-4 min.

4. Tilsæt squash, løg og hvidløg til panden med aubergine, og steg i yderligere 3-4 min. Krydr med salt og evt. lidt spidskommen.

5. Tilsæt de hakkede tomater til panden med grøntsager, lad retten simre i et par minutter, og smag til med salt og peber.

6. Tag kartoflerne af panden, kom dem på et fad til servering, og tør hurtigt panden af.

7. Varm panden godt op igen, tilsæt olivenolie, og steg lammekødet ved super høj varme i 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering
Anret stegte kartofler på tallerkener med stegt lam, og server grønt i tomatsauce til. Top retten med tomattern.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her