Lammekøllesteg glaseret i mild miso med blomkålscouscous

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
½ bundt bredbladet persille
-
½ citron
-
25 g Miso/ingefærdressing ingefær
-
1 bæger couscous
-
1 blomkål
-
500 g I skiver lammekølle
-
100 g skalotteløg
-
½ bundt forårsløg
Sådan gør du
Kokkekassen 4 pers/3 dage
Uge 0813 - Dag 3
Tag kødet ud af pakken og krydr det med havsalt og sort peber.
Couscous
Hæld couscoussen op i en skål, tilsæt lidt havsalt, sort peber og olivenolie. Overhæld den med ca. 5 dl kogende vand. Læg låg på og lad couscoussen trække i mindst 15 minutter.
Skyl blomkål, forårsløg, skalotteløg og persille godt.
Blomkålssalat
Riv blomkålen og vend den med fintsnittede forårsløg, citronskal, citronsaft, havsalt, sort peber og olivenolie.
Glaseret lammekølle
Steg kødet i 5-7 minutter på hver side ved god varme. Når det næsten er færdigt glaseres det med misodressingen. Rør evt. dressingen op i lidt vand.
Smag couscoussen til med salt, peber og olivenolie, og vend den med hakket persille og skalotteløg i ringe. Anret den på et stort fad og fordel blomkålssalaten ovenpå.
Servering
Servér lammekødet rygende varmt med den store salat.
Ugens tip
Miso/ingefær dressing kan erstattes af en god tamari eller soja. Glaseringen giver en god grundsmag og er både en sund og smagfuld erstatning for fond.
God fornøjelse!
Thomas
Tjek at du selv har: Smør, groft mel, salt, peber, olivenolie, evt. korianderfrø, evt. fennikelfrø
Tjek aarstiderne.com for næste uges menu.
Her kan du også se, hvad der er på menuen i alle måltidskasserne flere uger frem i tiden.