Linsedal med rodfrugter, tandori marsala og raita

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Vegetarkassen 2 pers/4 dage
Uge 4513 - Dag 2
Ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over 1,2 l kogende vand uden salt. Kog dem under låg, ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter. Smag til med salt inden servering (gem ca. 200 g kogt til dag 4).
Linser
Skyl linserne i koldt vand og kom dem i kogende vand med salt (1 del linser til 2 dele vand). Kog dem møre i 15-20 minutter. (Gem ca. 50 g kogte linser til dag 4).
Grøntsager
Pil løg og hvidløg og hak dem groft. Skur eller skræl gulerødder og pastinakker og skær begge i tern.
Skyl tomaterne og skær dem i tern.
Dal
Varm en tykbundet gryde op med lidt olie, tilsæt løg og rødder og sauter til grøntsagerne er halvmøre, 6-8 minutter. Drys med tandori marsala og tilsæt de kogte linser, tomattern og evt. vand til dal´en har lind konsistens. Kog igennem og smag til.
Raita
Skær agurken i små tern og hak koriander groft. Smag yoghurten til med lidt tandori marsala, salt og sort peber, og vend agurketern og hakkede koriander i.
Servering
Servér linse-dal med kogte ris og raita.