Moussaka med aubergine, kartofler og timian
Opskrift
Ingredienser
-
Alle bagekartoflerne
-
1 løg
-
½ brev spidskommen
-
1 flaske mosede tomater
-
1 pose revet gouda
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sort peber
-
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sådan gør du
HUSK
Til i morgen: Sæt de hvide bønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 220 °C, og skyl grøntsager og timian.
Kartofler og aubergine
1. Skær kartoflerne i 1 cm tykke skiver, og kog dem i saltet vand, til de er halvmøre, 2-3 min. Dræn vandet fra, og læg dem til side.
2. Skær auberginen i 1 cm tykke skiver. Pil løg og hvidløg, hak løget groft, og skær hvidløget i tynde skiver.
3. Varm lidt olie op på en pande, og steg aubergineskiverne gyldne, 2-3 min. på hver side. Tag dem af panden, og læg dem til side.
4. Varm en gryde op (brug fx den fra kartoflerne), tilsæt lidt olie, og steg hvidløg, løg, timian og spidskommen i 2-3 min. Tilsæt de mosede tomater, giv det et kort opkog, og lad saucen simre i 2-3 min. Smag til med salt og peber, og fisk evt. timiankvistene op.
Moussaka og grønkål
5. Læg et lag aubergineskiver i et ovnfast fad, og fordel de kogte kartofler ovenpå. Hæld tomatsaucen over, og afslut med et lag aubergine. Drys med revet gouda, og bag moussakaen i ovnen i 20-25 min., til osten er gylden på toppen.
6. Rib imens grønkålen, og skær den i grove stykker. Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg kålen, til den har taget godt med farve, 1-2 min. Krydr med salt, peber og 1-2 tsk. eddike.
Servering
Servér den rygende varme moussaka direkte fra fadet, og spis stegt grønkål til.