Oksemedister med tzatziki, nye kartofler og gulerødder samt vårløg

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Livretter II
Uge 2711 - dag 4
Vask kartoflerne og sæt dem over at koge i vand med salt i 10 minutter. Hæld vandet fra og lad dem trække færdige under låg.
Del agurk og snit spidskål fint. Kom det i en skål og drys med lidt salt. Kom yoghurt i en anden skål, der kan rumme kål og agurk. Rør evt. yoghurten op med lidt olivenolie, det giver en fyldigere smag. Vend agurk og kål ned i dressingen.
Steg medisteren på en pande ved middel varme, til den er gennemstegt.
Rens forårsløg og gnub gulerødder rene. Del dem 2-3 gange og kog dem i en gryde med lidt vand og salt, ca. 2 minutter.
Hæld vandet fra og dryp med citronsaft og olivenolie.
Skær medister i portionsstykker og nyd sammen med tzatziki, dampet grønt og nye kartofler.
Søren Ejlersen