Pitabrød med minihakkebøffer, coleslaw og majskolber
Opskrift
Ingredienser
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
-
sukker
-
smør
Sådan gør du
Inden du går i gang: Find din brødrister frem til pitabrødene, eller tænd ovnen på 200 °C. Sæt vand over til majs, og skyl alle grøntsagerne. Find 1 gryde, 1 pande samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem.
Grønt tilbehør
1. Skær agurken og tomaterne i skiver, og anret begge dele på et lille fad.
2. Fjern majskolbens yderblade, og knæk den over på midten. Kom majsene i en gryde, overhæld med kogende vand, og tilsæt salt. Kog majsene i ca. 7 min., dræn vandet fra, og anret dem på en tallerken.
Coleslaw
3. Snit spidskålen fint, og riv gulerødderne groft.
4. Vend kål og gulerødder med yoghurten i en skål, og smag til med ½ tsk. sukker, 1-2 tsk. eddike, salt og peber.
Pitabrød og bøffer
5. Varm pitabrødene på brødristeren, eller kom dem 4-5 min. i ovnen.
6. Varm lidt olie eller smør op på en pande, og steg minibøfferne brune, ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Servering
Skær pitabrødene over på midten, kom en minihakkebøf i hver halvdel, og fyld godt op med coleslaw, tomat og agurk. Nyd majskolberne ved siden af, evt. med lidt smør.