Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel, så hvis du vil være sikker på at få en bestemt måltidskasse i næste uge, anbefaler vi at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle os i Aarstiderne

Pizza margherita med snackgrønt og en skål tomatsuppe

Pizza margherita med snackgrønt og en skål tomatsuppe

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 3 pizzadeje
  • ½ pose gulerødder (i stave)
  • 1 agurk (i stave)
  • Alle tomaterne (i tern)
  • 1 squash (i tern)
  • 1 kvist rosmarin (plukket)
  • 1 pose revet gouda
  • 1 bæger tomatsuppe

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • mel

Sådan gør du

Køkkennoter: Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer. 

Hvis du har en bagesten, kan du også bruge den til at bage pizzaerne på. I så fald kan du bage pizzaerne én af gangen – og fx begynde at spise den første, mens de sidste bager. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste pizza over på stenen.

Er du +KØD-kunde, har du fået en pakke røget bacon med i kassen. Skær baconen i tern, og steg dem på en varm pande i 5-6 min., til de er gyldne og sprøde. Top din tomatsuppe med baconternene.

1. Tænd ovnen på 220 °C, og tag pizzadejene ud af køleskabet.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten. Kom gulerødder og agurk på et lille fad til servering.

3. Rul hver pizzadej ud på et stykke bagepapir drysset med lidt mel.

4. Fordel tomattern, squash og rosmarin på pizzabundene. Dryp med olivenolie, krydr med salt, og top med revet ost.

5. Bag pizzaerne i ovnen i 8-10 min., til fyldet er mørt, og bundene er sprøde (se køkkennote). Bag evt. 2 pizzaer ad gangen, og begynd at spise de første, imens den sidste bager færdig.

6. Kom imens tomatsuppen og evt. ½ dl vand i en gryde, bring den til kogepunktet, og lad suppen simre i 2-3 min., til den er gennemvarm.

Servering
Spis pizzaerne med en skål varm tomatsuppe ved siden af – pizzaerne fungerer som en slags brød til din suppe. Nyd snackgrønt til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-