Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Rice bowl med avocado, sprødt grønt, søde kartofler og creme fraiche

Rice bowl med avocado, sprødt grønt, søde kartofler og creme fraiche

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 søde kartofler (i grove tern)
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 2 poser hvide basmatiris
  • ½ agurk (i tern)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve)
  • 2 avocadoer (i tern eller skiver)
  • 1 pak choy (i grove både)
  • 1 pose kogte mukimamebønner
  • 1 lime (i både)
  • 1 bæger creme fraiche 18 %

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Den lynstegte pak choy du skal lave i dag, er formentlig kun noget for de voksne – anret den på en tallerken eller et fad for sig, så kan man selv vælge fra eller til. Nyd den gerne fx med lidt soja eller sød chilisauce til.

1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl, skrub og skær de søde kartofler i grove tern. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olivenolie, buena vista-krydderi, salt og peber. Bag kartoflerne i ovnen, til de er gyldne, 20-25 min.

3. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

4. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Sæt agurk, cherrytomater og avocado til side til servering.

5. Sæt vand over til mukimame-bønner.

6. Lynsteg pak choyen i lidt olie 2-3 min., og drys med salt. Kom dem på et lille fad eller en tallerken.

7. Giv mukimame-bønnerne et opkog i saltet vand, 1-2 min. Hæld vandet fra.

8. Anret de søde kartofler på et fad med limebåde omkring, til at smage til med.

Servering
Anret ris i dybe tallerkener, og fordel mukimame-bønner, cherrytomater, agurk og avocado hen over risene i små bunker. Spis søde kartofler, lime og creme fraiche til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her