Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rice bowl med tamaristegt kalvekød, sprødt grønt og jordnødder

Rice bowl med tamaristegt kalvekød, sprødt grønt og jordnødder

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pose jordnødder
  • Halvdelen af tomaterne (i tern)
  • ½ agurk (i små tern)
  • 1 lime (halveret, den ene halvdel i både)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 brev tamari
  • 1 pose edamamebønner

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • sød chilisauce
  • soja

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris og edamamebønner, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Anret gulerodsstrimler, tomat- og agurketern og limebåde på et fad.

4. Ris jordnødderne på en tør, varm pande, til de er gyldne. Drys med salt, og tag dem af panden.

5. Varm panden op igen, og tilsæt lidt olivenolie. Steg kalvekødet ved høj varme i 5-6 min., og rør i det undervejs, så det smuldrer let. Tilsæt tamari og ½ dl vand, og lad det simre i 1 min. Smag til med limesaft, salt og peber.

6. Kom edamamebønnerne i en gryde, og overhæld med kogende vand. Giv dem et kort opkog, og hæld vandet fra. Vend bønnerne med en klat smør, lidt salt og limesaft.

7. Hak jordnødderne groft.

Servering
Anret risene i store skåle, og fordel sprødt grønt og stegt kalvekød i små bunker ovenpå. Drys med jordnødder, kom en limebåd ved, og servér evt. med sød chilisauce eller soja. Spis edamamebønner ved siden af.

-