Rissalat med grillet kylling og avocado

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Slankekassen 2 pers/5 dage
Uge 1713 - Dag 3
Grøntsager
Pil løg. Skyl asparges og spidskål. Snit løg i tynde halve ringe og skær spidskålen i tynde strimler. Knæk enderne af de grønne asparges og kassér dem. Snit aspargesene i tynde skrå skiver. Flæk avocadoen og skrab kødet ud med en ske. Skær det i tynde fileter og dryp med lidt citron.
Dressing
Rør en dressing af citronsaft, 1 fed presset hvidløg, salt, peber og 1 tsk. olie. Vend dressingen med de kogte ris, kål, asparges og løg.
Anret salaten på et stort fad og fordel avocado over.
Snit ramsløg fint.
Kylling
Dup kyllingekødet med køkkenrulle. Skær kødet i strimler og drys med salt. Steg kyllingen i 1 tsk. olie på en varm pande, til det er gyldent og gennemstegt, 5-6 minutter.
Servering
Fordel kylling og fintsnittet ramsløg over salaten. Servér straks.
Dag 3: Rissalat med grillet kylling og avocado
Pr. portion:
Energi: 635 kCal / 2658 kJ
Alkohol: 0 gram
Fedt: 25 gram
Kulhydrater: 61 gram
Protein: 32 gram
Kostfibre: 12 gram