Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Salat med glaskål, grønne jordbær, knæhøj karse, frisk koriander og mormordressing

Salat med glaskål, grønne jordbær, knæhøj karse, frisk koriander og mormordressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 salathoved (fx egeblad, radicchio eller krølsalat)
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk. sukker
  • 1 citron
  • 2 spsk. olivenolie
  • 10-15 jordbær (grønne)
  • 1 bundt karse (gerne høj frilandskarse)
  • 5 stængler koriander
  • Salt og peber

Sådan gør du

Skræl glaskålene, og skær dem i helt tynde skiver med et mandolinjern eller en meget skarp kniv. Læg skiverne i iskoldt vand, så de bliver sprøde.

Del salathovedet i store stykker, og skyl dem grundigt i koldt vand. Læg dem i en sigte, og afdryp grundigt.

Rør fløde, sukker, citronsaft, fintrevet citronskal, olivenolie, salt og peber sammen i en skål, og lad det trække i 15 til 20 minutter, så fløden tykner lidt, og du får en rigtig mormordressing.

Fjern blomsten fra jordbærrene, og skær dem i tynde skiver. Vend glaskål, salat og jordbær i en stor skål sammen med dressingen. Anret salaten på et fad, og drys med grofthakket karse og koriander.

Servér salaten som en let frokostret med godt brød til, eller som en del af en buffet eller et aftensmåltid.
-